Trofætransport
Pakning af dine jagttrofæer
Vores søsterselskab Diana Konservering, har et professionelt pakketeam der pakker dine færdigmonterede jagttrofæer i en trækasse, der specifikt bliver lavet til netop dine jagttrofæer.
Speditøren afregner forsendelsen ud fra volumen på trofækassen, derfor sørger vi altid for at pakke trofækassen så pladsoptimerende som overhovedet muligt.
Trofæer der har lange horn, vil blive fragtet med løse horn, så sparer man en del volumen ved hjemtransporten. Når trofækassen kommer frem til den glade jæger, kan de løse horn nemt pakkes ud og sættes på trofæet.
Forsendelse af dine jagttrofæer
Når trofækassen er færdigpakket, vil kassen blive fragtet til Johannesburg hvor alt trofæ-transport udgår fra. Transporten fra Diana Konservering og til Johannesborg bliver foretaget af en velrenommeret sydafrikansk trofætransportør.
I Johannesborg skal trofækassen gennem en told og veterinærkontrol, hvorefter den bliver booket videre til luft eller søfart, til modtagerlandet.
I modtagerlandet vil en lokal speditør stå for importen og den lokale fragt ud til jægeren.
Hvis du har en lokal speditør, som du ønsker at bruge, er du velkommen til at underrette os om dette.
Betaling for trofætransporten
Betaling for hjemtransport af din trofækasse foregår direkte mellem dig og den danske trofæspeditør.