Langt de fleste jagtrejser forløber efter planen uden uønskede hændelser eller uheld. Skulle uheldet alligevel være ude, er det selvfølgelig godt at have rejseforsikringsforholdende i orden.
Jagtrejsen er en helt speciel type rejse, som forsikringsmæssigt adskiller sig fra andre typer af rejser, ved at skydevåben er en del af arrangementet. Rent forsikringsmæssigt betyder det, at man skal sikrer sig, at ansvarsdækningen også giver dækning ved brug af skydevåben, da dette ellers ofte er undtaget i forsikringsbetingelserne.
I forbindelse med jagtrejser er det også en god idé, at man sikrer sig, at der i ens forsikring er ”formålsbestemt feriekompensation”.
Det betyder, at hvis man f.eks. brækker sin hånd og dermed ikke er i stand til at håndtere sit skydevåben, vil der være mulighed for rimelig erstatning for de dage, hvor rejsens formål ikke har kunnet gennemføres.Omkring bagageforhold skal man sikre sig, at hvis ens våben for eksempel ikke kommer frem, så er leje af et tilsvarende våben, indtil bagagen kommer frem, også er dækket af forsikringen.
Hos nogle forsikringsselskaber skelner man forsikringsmæssigt imellem jagt på storvildt og andet vildt, og forsikringen gælder i disse tilfælde ikke for alle typer af jagtrejser. Du bør undersøge, om der er klausuler med hensyn til eksempelvis storvildt, og hvordan selskabet definerer begrebet.
Kontakt dit forsikringsselskab for at få afklaret alle tvivlsspørgsmål og få den korrekte rådgivning inden jagtrejsen.
Vi kan henvise til følgende hjemmeside, hvor Gauda Rejseforsikring tilbyder forsikringer til jægere der skal på jagtrejse: www.gouda.dk