Ny lodge til familiesafari – eller kvalitetsjagt til overkommelige priser

Side by Side Safaris har nu været aktiv i Sydafrika i ca. otte år. Det har været en periode med stor succes og mange tilfredse safarigæster. Hidtil har alle safarierne været tilrettelagt med vores 6-stjernede "Mountain Lodge" som omdrejningspunkt. Der er tale om safarier på et meget højt kvalitetsniveau, og det afspejles selvsagt i priserne – både på jagtarrangementerne og på indkvartering og forplejning.

For at imødekomme et stigende ønske om familie-safari – dvs. safari, hvor en familie er sammen om oplevelserne, men i et prisleje, som de fleste vil kunne honorere, har vi etableret den helt nye 4-stjernede "River Lodge". Lodgen byder på hyggelige og komfortable indkvarteringsforhold med et strejf af luksus. Med udgangspunkt i "River Lodge" tilbyder vi jagtarrangementer, der ikke prismæssigt slår bunden ud af budgettet.

Idéen med "River Lodge", er dels at skabe de ideelle rammer for familier, der ønsker at kombinere en luksus familieferie med fair og spændende jagt på eftertragtede trofæer. Dels at tilbyde kvalitetsjagt for enkelte jægere eller mindre grupper af jægere, der sætter selve jagten i højsædet. "River Lodge" er allerede blevet indviet af de første glade jagtgæster. Vi ser frem til at tage imod mange glade jagtgæster de kommende år. For nærmere oplysninger og booking, kontakt os direkte via vores hjemmeside www.sidebysidessafaris.dk

Previous
Previous

Jagt på den sjældne Nubiske Ibex

Next
Next

Side by Side Safaris – 100% dansk ejet og drevet